Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
og smilte inderlig godmodig: »Kære Kastor! Den
brave Dydsprædikant Friedrich von Schiller staar vist
endnu den Dag i Dag paa Rodemesterens Restanceliste,
men han trøstede sig ved at
gemeine Naturen
Zahlen mit dem, was sie thun — edlen mit dem, was sie sind.«
Det hjalp kun lidt, jeg gjorde ham opmærksom
paa, at Schiller kun blev, hvad han var, ved at gøre,
hvad han gjorde, og at den af ham paapegede,
personlige Valuta, ikke altid kunde tages for gangbar
Mønt — at »Skrædere og Skomagere«, der paa
Klokkeslaget maatte erlægge deres Dalere og Skillinger for
Klæde og Saalelæder, ikke kunde betragte sig som
betalte dermed, at deres Kunder var Genier — o. s. v.
Saadanne prosaiske Indvendinger var han i Stand til
at affærdige med et: »Ja, det bliver jo deres Sag!«
Om Trossager kan man ikke disputere, og han
havde nu en Gang for alle troet sig ind i den Tro, at
han som en Kong Salomon var hævet over alle de
Forpligtelser, der galdt for Hattemagere, Skrædere og
Skomagere, eller som han udtrykte sig: for Kreti og
Pleti og andre Skatteborgere. Det ærgrede mig, men
hvad der ærgrede mig endnu mere var, at han ogsaa
fik Andre til at tro derpaa, og det stundom med stor
Lethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
