- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
305

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

at være hans Syndebuk. For at være hans Ven, skulde
jeg ikke blot finde mig i at være Medvider og halvt
om halvt Medskyldig i hans Hensynsløshed og
Uredelighed mod den øvrige Verden, men jeg skulde bære
de ubehagelige Følger af hans Udskejelser, naar han
saa Lejlighed til at lade mig i Stikken. Han vilde
være den unge Prins, der ustraffet kunde være uartig,
og hans Ven skulde være den taalmodige »Prügeljunge«,
der tog mod de Prinsen tilkommende Bank. Den Ære
betakkede jeg mig for, og bad ham opsøge et andet
Individ, der var bedre skikket til at gøre Bod for hans
Synder.

Til min store Forundring havde han denne Gang
ikke et Ord at sige til sit Forsvar. Han modtog mit
Vredesudbrud saa ydmygt, at jeg begyndte at blive
blød om Hjertet og stansede, førend jeg fik sagt ham
det Halve af, hvad jeg havde at sige.

Da jeg holdt op, tav han endnu en Stund, og
sagde derpaa: »Du har Ret — jeg tænker alt for Lidt
paa, hvad jeg skylder dem, der holder af mig. Men
er Du ikke for stræng, naar Du opfatter denne
Tankeløshed som Hjerteløshed? Jeg tror i det Mindste selv,
at naar det kom til Stykket, vilde jeg kunne gøre et
større Offer for en Ven, end mangen en af de
Nøjeregnende, der aldrig vil skylde deres Venner Noget 1«

»Nu har Du Ret« — svarede jeg »Bad jeg Dig
i dette Øjeblik, mens Dit Hjerte løber over, om at

20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free