Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°7
gav efter. Det var jo dog muligt, at de gode
Forsætter, jeg haabede at have fremkaldt, kunde støttes
ved en solid Vennehaand.
Dagen efter var der en ejendommelig straalende
Klarhed, næsten Højtidelighed, udbredt over hans Aasyn.
Han talte ikke meget, men hans Miner røbede, at der
var foregaaet noget Betydeligt i hans Tankeverden.
Jeg vilde ikke forstyrre de Beslutninger, der maaske var
i Færd med at fæste Rod i hans Vilje, og lod derfor,
som om jeg ikke lagde Mærke til Noget, uagtet han
et Par Gange afbrød sin egen Tavshed med et halv
højt: »Ja! — Saaledes maa det være!«
Mens jeg ved Skrivebordet i Stilhed udførte mine
Formiddagsforretninger, klædte han sig paa, uden at
henvende et Ord til mig. Da han var færdig til at
gaa ud, kom han hen til Bordet, lagde sin Haand paa
min Skulder og sagde:
»Tak for det, Du sagde mig i Aftes! Det har
klaret, hvad der i tre Aar har staaet tilsløret for mig.«
— Naa, Gud ske Lov!
— Nu har jeg Motiveringen til alle de Ugerninger
han kommer til at begaa!
— Hvem?
— Helten i mit store Digt. Hemmeligheden er:
Zigeunerblod. Han er født med et Overmaal af de
mægtigste Ævner og de ædleste Drifter, men — uden
Spire til Pligtfølelse! —
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
