Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
»Saa hæng ham!« — burde jeg have svaret, men
til min Ærgrelse var han ude af Døren, førend jeg
kom til Orde.
Endnu nogen Tid fortsatte jeg mine spildte
Forsøg paa at indpode den Spire, som - den omtalte
Helt manglede, i ham selv, og tog taalmodig mod
Grovheder af Kreditorer og Spydigheder af »gode
Venner«, som han havde holdt for Nar; men til sidst
blev jeg dog træt deraf, og saa kom den Draabe, der
bragte Bægeret til at løbe over.
Frøknerne derovre traf en Aften i et Selskab
sammen med en Skoleveninde, som de ikke havde set
i flere Aar. Hun skulde med det Første debutere ved
Teatret som Sangerinde, og maatte følgelig synge for
Selskabet. Og hvad, tror De, hun’sang? »Den Eneste«.
De to Søstre spurgte forundrede, om den Sang var i
Musikhandelen, men endnu mere forundrede blev de,
da hun med et hemmelighedsfuldt Smil rystede paa
Hovedet og forsikrede, at hun var den Eneste, der
ejede den, og Forundringen steg til det Højeste, da
hun under Tavsheds Løfte betrode dem, at den var
improviseret til hende af en ung Digter, hvis Navn
hun skulde sende dem paa et nydeligt lille Kort, tillige
med hendes eget, saa snart hun havde faaet Ansættelse
ved Teatret, og han havde faaet sit store Digt udgivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
