Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3ii
Fejltagelse. De begyndte med, at jeg var Dollys John,
og endte med, at hun i al Evighed var sin Johns
Dolly, men for Resten var det Hele for mig en saa
mørk Tale, at jeg fristedes til at kalde den kulsort.
Efter Brevskriverindens Forsikring var hun og jeg
»sammenknyttede ved Forstaaelsens og Sympatiens
hellige Baand, den usynlige Fenris-Kæde, der holder,
naar alle Lænker, som smedes af Løfter og Eder, maa
briste.« Jeg havde »sønderrevet det Bind, som
Kvindefordomme og Mandstyrani havde bundet for hendes
øjne«, ja, hvad mere var: jeg havde »løftet hende op
paa min vingede Gangers Sadelknap, hvorfra hun med
Stolthed saa ned paa den dybt under vore Fødder
liggende Filisterverden.« Det var denne Plads hun
»ikke vilde bytte med nogen Trone«, og selv om hun
saa, at jeg, »lige som Dødningebrudgommen i Bürgers
Ballade førte hende did, hvor der ventede
als Hochzeitbettchen
Sechs Bretter und zwei Brettchen,
vilde hun klynge sig fast til mig med sine sidste
Kræfter.«
Alt dette var jo ubegribeligt ømt og kærligt, men
jeg blev dog ikke vel tilmode derover, ti nu syntes det
mig omtrent afgjort, at en ulykkelig Dame, der led af
Sindsforvirring, havde kastet sin Kærlighed paa mig og
indbildt sig, at jeg var Helten i hendes opdigtede
Elskovsæventyr. Saadan en Forelskelse kan let blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
