Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
meget generende, især for en Mand, der er saa bange
for gale Fruentimmer, som jeg, og der var al
Sandsynlighed for, at jeg en smuk Dag kunde faa personligt
Besøg af min ubekendte Elskerinde. Fraregnede man
den overspændte Udtryksmaade, var Brevet nemlig saa
godt stilet, at den fikse Idé gerne kunde være det
eneste Symptom paa hendes Sindssygdom, og den
Omstændighed, at man uhindret lod hende afsende
Breve, var et Tegn paa, at hendes Paarørende ikke
holdt hende under Bevogtning, ja maaske næppe nok
havde opdaget, at hun fejlede Noget. Jeg gik derfor i
stadig Frygt for et personligt Sammenstød, og gøs hver
Gang en fremmed Dame — især en ældre Frøken,
fæstede sine Øjne paa mig.
Der var gaaet omtrent en Maanedstid efter
Modtagelsen af det sidste Brev, da Pigen en Aften meldte
»En der havde noget meget Alvorligt at tale med
Herren om.«
»Er det en Dame?« — spurgte jeg forskrækket.
Nej, det var en pæn Herre, der saa ud som
en Sømand, fortalte hun, og følgelig bad jeg ham
komme ind.
Jeg havde aldrig set ham før, men ogsaa jeg
gættede straks paa, at han var Sømand. Han var
stor og svært bygget, meget solbrændt, havde et
ubevægeligt strængt Udtryk, skarpt men roligt Blik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
