Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
»Nej, det véd Gud, det ikke er!« — forsikrede de
om Kap.
»Tillader De saa, at jeg lyser Dem ned ad
Trapperne!« — udbrød Kaptajnen med en Betoning, der
endnu var mere ildevarslende end den, hvori Repliken
bliver sagt i de franske Lystspil.
Himlen maa vide, hvad der kunde have hændt
under eller efter denne Nedlysning, hvis jeg i min
Forvirring havde modtaget hans Tilbud, men
lykkeligvis fik ogsaa jeg en Anelse derom, og indsaa, at der
nu ikke var Andet for end at opgive alt Forsvar og
gaa angrebsvis til Værks. Jeg paatog mig derfor al
den Værdighed, jeg under saa mislige Omstændigheder
kunde opdrive, og traadte hen til Svigerinden:
»Førend jeg gaar, har jeg en Gæld at betale til
Dem, Frøken!« — sagde jeg alvorlig. »Det er en
Advarsel, jeg skylder Dem. De har troet at kende en
ung Mand, som hed Jonas Tværmose, og ham har de
tilskrevet to Breve. Der eksisterer imidlertid kun En
af dette Navn, og da jeg er denne Ene, har
Postbudet bragt mig Brevene. Jeg har læst dem uden at
forstaa dem, men nu forstaar jeg i alt Fald saa Meget,
at de er skrevne til en Anden, der paa en Gang har
misbrugt Deres Tillid og mit Navn. Her har De
begge Deres Breve!
Dermed tog jeg Tegnebogen frem og leverede
hende de to Aktstykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
