Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
»Noget ved Hoffet«. Med ham kunde man heller ikke
tale, ti han talte selv uafbrudt, uden at give Andre
Tid til Indblanding, og førte sin Solo-Konversation med
en saadan Færdighed, at han kunde tale en hel Time,
uden at Nogen skulde kunne sige, hvorom han havde
talt — og endelig var der som
Numer Tolv mig selv, der
pligtskyldigst mødte paa
Embeds-Vegne som min Chefs
Fuldmægtig, og efter bedste Evne
følte mig smigret ved Indbydelsen.
Saadan en Sommerdag kan
være utrolig lang, og jeg var
ganske glad, da den lakkede mod Slutningen, og vi var
blevne bænkede om Aftensbordet i et af Lysthusene
paa »Fortunen«.
Madkurvenes Indhold var blevet udpakket og
opdækket, Temaskinen stod snurrende paa Bordet, og
Maaltidet var begyndt under en næsten højtidelig
Tavshed. Selv »Onkel« var bleven træt af Dagens
Besværligheder; han havde jo næsten i et halvt Døgn
været ene om at holde Konversationen i Gang og
kunde med god Samvittighed unde sig Madro.
Under denne Træthedspavse hørte vi et
mangestemmigt Latterkor nærme sig. Med smaa Mellemrum,
der blev udfyldte af Dialog, faldt Latteren ind med
tiltagende Styrke, og det var hver Gang en og samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
