Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Stemme, der gav Stikordet. Det var rigtig ægte
overvældende Latter, og mellem de Leende skælnede man
tydelig et Flertal af kvindelige Stemmer. Mine
Bordfæller var nær ved at tabe Kniv og Gaffel i stum
Forbavselse over, at man kunde more sig saaledes paa en
Skovtur.
»Det er, om jeg saa maa sige, mildest talt, et
ganske lystigt Selskab!« — bemærkede Onkel.
»Ja hvad kan det dog være for Mennesker?« —
udbrød den ældste af Chefens Søstre med højrøstet
Indignation.
Uheldigvis sad hun — lige som jeg heldigvis
gjorde — med Ryggen mod den aabne Side af
Lysthuset, og saa derfor ikke, at den lattermilde Skare var
lige ved Aabningen i det Øjeblik, da Frøkenen lod sin
Forundring komme til Udbrud. Spørgsmaalet blev
derfor hørt af de Paagældende, og gav Signal til en
ny Latter. Anføreren, der gik med en ung smuk
Dame under Armen, stansede øjeblikkelig, vendte sig
til de Andre, og lo: »Hører De! Vi har allerede
antaget saa forklarede Skikkelser, at man ikke kan
tænke sig os som almindelige Mennesker.«
»De skulde virkelig fortælle hende, at vi heller ikke
er detl« — svarede hans Dame.
Herren derude — der ikke var nogen Anden end
min Pollux — lod sig ikke bede to Gange derom. Han
traadte et Skridt nærmere, hilsede smilende og begyndte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
