Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
»Mine Damer og Herrer! Det er mig en inderlig
Fornøjelse at kunne tilfredsstille Deres Videlyst: De
ser her et Udvalg af det fabelagtige Slags Folk, der
endnu kender og udøver den tabte Kunst at more sig.
Jeg ser paa Dem, at De finder det utroligt, men jeg
forsikrer Dem, at det alligevel er aldeles tilforladeligt.«
Kancelliraaden og Damerne sad under denne
Indledning som forstenede af Skræk over en saadan
Formløshed, og jeg vogtede mig vel for at vende mig og
give Anledning til en Genkendelse, men Onkelen, der
betragtede sig som Selskabets selvskrevne Taler og
Talsmand, havde straks rejst sig op, rettet sine Briller,
rynket sine Bryn og begravet Hagen i sit sorte
Halsbind. Saa snart Svanebæks Øjne faldt paa ham,
afbrød han Talens Strøm med et imponerende
»Min Herre! . . .«
Men mere fik han ikke sagt.
»Gør Dem ingen Ulejlighed brave gamle Hr.
Regimentskirurg« — faldt Svanebæk ham i Talen —
»Jeg véd hvad De vil sige, og det kan De have Ret i:
Ogsaa vi —« fortsatte han i en gammeldags
Prædike-tone — »ogsaa vi vil maaske om et halvt hundrede
Aar finde det utroligt — ogsaa vi vil en Gang blive
moralske og lære at smile efter Salmebog — ja—a! —
ogsaa vi ville til Sidst lade os balsamere og blive til
gode gamle Ægyptere . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
