Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hans elskværdige Karakter« — hed det til
Slutning — »var nok som bekendt, og ved nøjere
Betragtning saa man tydelig nok, at selv hans Forvildelser
gennemskimredes af de ædle Bevæggrunde: Venskab
og Kærlighed. Man behøver blot at gennemlæse hans
uforlignelige Sang »den Eneste«, der for det flygtige
Blik tager sig ud som et næsten frivolt Skæmt, men
hvoraf den gæmte Hemmelighed titter frem mellem
hver Linie, for at blive overbevist om, at han ikke i
Glædernes tarm søgte Nydelse, men kun Bedøvelse af
en haabløs Kærlighed til »den eneste Ene«, hvis Navn
han paa Minnesangernes Vis fortav for hele Verden,
og man maa ikke glemme, at naar han af og til gik
vel vidt i sin vilde Lystighed, da laa Fejlen som oftest
deri, at han med altfor tillidsfuldt Venskab hengav sig
til saakaldte gode Venner, der hensynsløst eksploiterede
hans uudtømmelige Lune, uden at have Øje for det
Dyb, som skjulte sig under de spillende Skumperler.«
Jeg burde naturligvis have moret mig over denne
Prøve paa æstetisk og psyklogisk Skarpsyn, men
desværre: jeg ærgrede mig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
