- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
346

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Godtfolk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

og adstadige Matroner finder sig i snart at udspile
deres Skørter ved Hjælp af Staalfjere og snart at binde
et helt forlorent Baghoved fast til deres Nakke eller en
Udbygning til et andet Sted, altsammen fordi man maa
»se ud som andre Folk« — o. s. v. — o. s. v.

Ja, Folk har rigtig nok Ret til at slaa Hænderne
sammen og udbryde: »Hvor Folk dog kan være
dummel« — Jeg for mit Vedkommende har aldrig
kunnet lade være at ærgre mig over Folk.

Og hvem er saa »Folk«?

Det er det Allerærgreligste! Nøjere undersøgt
opløser denne dumme Masse sig i fornuftige Enkeltheder.
Min Svoger Etatsraaden, der stadig ser ned paa Folk,
min Ven Præsten, der lever for at omvende Folk, min
Fætter Grinebideren, der altid er færdig til at le af
Folk, min Nabo Bondevennen, der har drevet det saa
vidt i at tage Folk ved Næsen, min Velynderinde Fru
Snertinge, der ikke levner Folk Ære for en Styver,
og jeg selv, der aldrig har gjort Andet end ærgre mig
over Folk, og De, min kære Læser, der saa nødig vil
slaas i Hartkorn med det Skæppefyld, som man kalder
Folk — vi er, naar det kommer til Stykket, alle til
Hobe . . . Folk. Saa længe der kun er Tale om Én
af os, har han Ret til at gøre Indsigelse, og til Nød
kan vi endnu protestere, saa længe vi er To, men
kommer den tredie Mand til, saa er det forbi. »Tres
faciunt collegium« — og saa snart Kollegiet er sat,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free