- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
361

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 6 x

Ved min Ankomst til København gav et Par brave
Onkler mig allerede paa Toldboden et endnu
fuldstændigere Referat af Folks Dom over Manden. Det
gjorde dem bitterlig ondt, at jeg, der havde saa megen
velhavende Familie, skulde være nødt til at modtage
Hjælp af et saadant vild fremmed Menneske, der oven
i Købet havde saa lidt Hjerte i Livet, at han trods sin
Rigdom havde ladet to af sine egne kødelige Søskende
komme paa Fattigvæsenet. At begge Onklerne selv
hørte til de mest velhavende Medlemmer af min nærmeste
Familie, blev ikke omtalt. Det fulgte af sig selv, at
dersom de havde haft Ævne til at hjælpe mig frem i
Verden, vilde de have haft Overflod af god Vilje —
det havde de jo altid! Nu maatte de nøjes med at
beklage mig, der skulde tage mod Velgerninger af den
fremmede, haardhjærtede Mand.

Den eneste Trøst, de kunde give mig med, var
den Forsikring, at Strøms Kompagnon, Milding,
derimod efter alle Folks Sigende var et af de
elskværdigste Mennesker, man kunde tænke sig.

Nu skal jeg til Sammenligning med dette
Skuds-maal, forsøge at tegne et andet Billede af Firmaet
Strøm & Milding — efter Naturen.

Strøm var en stærkbygget, mager, mørk Mand,
lidt under Mellemhøjde, han havde en høj og bred

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free