Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
sætter ved dem et Gravminde over sin
Agtværdighed.
En af Anstaltens Patroner, der var bleven
opmærksom paa hans smukke Haandskrift og end mere
blev slagen ved det kække Fyndsprog, spurgte ham,
hvor han havde læst den Sentens.
»Den har jeg ikke læst, men blot skrevet« —
svarede Drengen.
Manden blev overrasket, forlangte hans Stilebog,
og da han saa, at den stod i god Samklang med
Prøveskriften, lod han Dagen efter Drengen kalde til
sig og spurgte, om han havde Lyst til at studere.
»Ja, Mekanik!« — svarte han kort og godt.
Det bestemte Svar behagede Manden — hvad han
hed, og hvad han var, har jeg glemt; men det véd
jeg: han skaffede Morten Strøm en Plads som
Lærling i et mekanisk Værksted. Her arbejdede han sig
frem, saa langt som Etablissementets Virksomhed tillod,
rejste saa til Amerika og kom efter tre, fire Aars
Forløb tilbage som en af de duligste Mænd i sit Fag.
Strøm fik straks efter sin Tilbagekomst det Hverv
at sætte Firmaet Fromberg & Mildings Fabriker i
tidssvarende Stand, og skønt man mistivlede om
Muligheden deraf, ja omtrent var belavet paa aldeles at
nedlægge dem, lykkedes hans Bestræbelser saa godt, at
Etablissementet i Løbet af de første Aar kunde afbetale
sin Underbalance og give rigeligt Udbytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>