Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
sammenpressede Læber sad ubevægelig og knugede sit
Glas. I det Øjeklik, da Svigerfaderen med opløftede
Øjne takkede Himlen, som havde forundt ham den
Lykke . . . o. s. v. — og netop havde nævnt »de hvide
Haar« . . . knustes Strøms Glas; Konen udstødte et
Skrig og besvimede, og Talen og Maaltidet maatte
afbrydes.
Næste Morgen kom Fromberg over til sin
Svigersøn. Ved et Skimt af den ubeskrivelige Angst,
hvormed hans Datter havde betragtet sin Mand, var det
gaaet op for ham, at der maatte være kommet Noget
mellem Ægtefolkene; nu vilde han vide Aarsagen til
det besynderlige Optrin. Strøm førte ham ind paa
sit Arbejdsværelse og drejede Nøglen om i Laasen.
Det forekom Stupigen mistænkeligt. Hun vinkede ad
Husjomfruen, og begge lagde nu Øret til Døren.
De hørte først Strøm tale med dæmpet Stemme
— hvorom, kunde de ikke skælne. Derpaa hørte
de den Gamle rejse sig, skyde Stolen fra Bordet og
sige med høj Røst: »Unge Mand! En saa uhørt
Fornærmelse vover De at byde en Olding, som . . .«
— mere fik han ikke sagt, ti her blev han afbrudt af
Strøm, og denne Gang hørte man tydelig, at han
sagde: »Spar Deres Deklamationer! Her har De Sort
paa Hvidt!« Saa blev der Tavshed nogle Øjeblikke,
derpaa hørte man hurtige Skridt, Stønnen, Klirren med
Vandkaraflen, og til sidst styrtede Strøm ud og raabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
