Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
paa et Bud efter Fabrikslægen. Fromberg var
pludselig bleven syg.
Den Gamle havde faaet sit Naadestød ved Synet
af Beviserne for sin Brøde. Han laa omtrent et Døgn
i en dødlignende Dvale, kom derpaa til sig selv, spurgte
med svag, lallende Stemme, hvad der var hændt, fik
saa Øje paa Strøm, blev greben af Skælven og Skræk,
raabte »Skjul mig! Skjul mig!« og fik et nyt Anfald.
Det blev det sidste.
Nu havde Folk faaet Vand paa deres Mølle.
Det var afgjort, at Strøm havde fornærmet
sin Svigerfader saaledes, at den ærværdige
Gamle havde taget sin Død derover.
Anledningen dertil kendte Ingen uden Strøm, og »han
røbede den naturligvis ikke,« men naar man vidste,
hvad Fromberg havde været for en Hædersmand, og
hvordan Strøm havde opført sig lige fra sin første
Barndom, saa behøvede man ikke at spørge,
hvem der havde haft Ret.
Hvilken Gravtale Fromberg fik, kan man let
begribe: Han havde i en Menneskealder været en
Fader for alle de Mange, der stod ham nær, og et
Mønster for hele Menigheden, aldrig havde hans fromme
Læber udtalt et umildt Ord — ej en Gang mod dem,
der havde været ham haardest! — Aldrig havde han
været savnet paa sin Plads i Kirken, aldrig var den
ringeste Broder i Sognet bleven baaret til Jorden, uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
