Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Søgen fandt man den unge Kones Lig; hun holdt et
Brev fastknuget i den krampagtig knyttede Haand.
Efter al Sandsynlighed maatte Opdagelsen af den
tilbedte Faders Bedrageri have paaført hende en
Besvimelse, hvor under hun var falden over Bord.
Folk vidste imidlertid meget bedre Besked om,
hvorledes det var gaaet til. Det var Gud og Hvermand
bekendt, hvor ulykkeligt hendes Ægteskab havde været,
og hvor haard Strøm var mod hende lige til det
Sidste; man havde set hende komme grædende ud fra
hans Værelse en Time før Ulykken skete, og Stupigen
havde endogsaa hørt hende sige til ham: »Nu er det
din Skyld, naar jeg gaar den Vej, jeg nødigst vilde!«
Disse Ord og den Omstændighed, at Ulykken indtraf
just paa Faderens Dødsdag, var mere end tilstrækkelige
til Bevis for, at hun havde druknet sig med Forsæt, og
en yderligere Forklaring over Bevæggrunden til dette
fortvivlede Skridt, havde man fundet deri, at Gartneren,
som trak hende op af Vandet, tydelig havde set
Max-mands Navn paa det Brev, hun holdt i Haanden.
Der var intet Spørgsmaal om, at hun havde
baaret paa en ulykkelig Kærlighed til ham, da
hun blev tvungen til at tage den Mand, som i
saa kort Tid drev hende til at gøre Ende paa
sit Livl
Ikke en Gang hendes Død maatte have forsonet
Strøms Grumhed. Folk vilde næppe tro deres Øren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
