Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Jeg fik imidlertid Dag for Dag de klareste Beviser
for, at den saa ilde udskregne hjærteløse Egoist var et
Menneske, der mindst af Alt tænkte paa egen Fordel,
Ære, Magelighed eller Behagelighed, men tværtimod
uden Krav paa Løn eller Paaskønnelse sled sig op for
at tjene og hjælpe Andre, at han ikke alene til det
Yderste var samvittighedsfuld i at agte Andres Ret,
men endogsaa godmodig og overbærende mod deres
Skrøbeligheder, og at der bag hans skarpe, som oftest
skærende Udtalelser af Grundsætningerne, skjulte sig en
usædvanlig skaansom Tillempning i deres Anvendelse.
Jo nøjere man lærte ham at kende, jo mere Agtelse
blev man nødt til at yde ham, og det varede ikke
længe, før man fuldstændig havde vænnet sig til hans
Egenheder. Naar det først var gjort, fandt man det
næsten uforstaaligt, at en Mand som han kunde være
kommen paa Kant med Verden, ti da saa man, at han
ikke gjorde Andet end Godt, og at den eneste Grund til
Beklagelse, man fandt i hans Optræden, var den Skyhed,
som tilbageholdt ethvert Udbrud af hans Følelser,
hvorved man kunde faa Rede paa hans Indre — eller for
at bruge et mere yndet Udtryk: som umuliggjorde
enhver inderligere Tilslutning mellem ham og hans
Omgivelser.
Skønt jeg var saa ung i Forhold til ham, blev jeg
efter Haanden — maaske fordi jeg stod mest ene og
mest behøvede hans Bistand — i hans lille Omgangskreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
