- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
441

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - I. Hus og Hjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

441

var paa Kontoret, om Eftermiddagen musicerede de
for ham, og om Aftenen, naar han var i Kongens
Klub, spillede de til egen Fornøjelse Ouverturer for
fire Hænder. I den anden Lejlighed deroppe bode en
gammel Frue, hvis Søn var Student, men ved Siden
deraf overordenlig musikalsk; han spillede efter
Hukommelsen alt Muligt mellem hinanden, og hver Gang
han havde lært en ny Vise eller en ny Dans, vedblev
han at slide paa den, til den var gaaet af Mode paa
Gaden. I det halve Aar, jeg havde Nydelsen af hans
Naboskab, foredrog han f. Eks. »Partant pour la Syrie«
mindst fem Gange daglig. Et Par Aftener hver Uge
samlede desuden nogle Kammerater sig hos ham og
øvede sig i firstemmig Sang. I Lejligheden ved Siden
af mig havde jeg en tidligere temmelig bekendt
Kunstnerinde til Naboerske. Hun havde forladt Scenen
og giftet sig, men gav endnu unge Damer Timer i
Sang næsten fra Morgen til Aften; og Alle skulde de
være Sopraner, Alle skulde de synge Weyses Romancer,
og Allesammen sang de falsk — saa falsk, at jeg godt
kunde forstaa, at de maatte betale deres Lærerinde en
Specie for hver Time, hun hørte paa dem, men derimod
ikke begribe, hvorledes de nogen Sinde skulde faa
Tilhørere til billigere Pris. Neden under mig paa første
Sal bode en Adjunkt, der havde to Niecer fra Landet
i Huset, og blandt andre højere Dannelsesgenstande
lod dem gennemgaa de første Fingerøvelser i Pianoforte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free