- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
459

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - I. Hus og Hjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

459

stemmer. Det er næsten endnu værre end at høre
Frøkenerne Klinkerup synge Mendelssohn-Bartholdys
Duetter. ,

Miss Lucy sang Sopran, saa vederstyggelig falsk og
med et saa affekteret Foredrag, at jeg næsten fik hende
mistænkt for at være Elev af en vis Musiklærerinde.
Et Par afskylige sentimentale Hankatte, af hvilke den
ene stadig slog over i Falsetten, udførte Tenorpartierne
og overbød hinanden i kromatiske Løb, der frembragte
de forfærdeligste Mislyd, mens en gammel graastribet
Elegiker, der af og til var nær ved at blive komisk,
udstønnede sin Jammer i afbrudte dybe klangløse
Toner. Den idelige Afveksling i denne Vokalkoncert
gjorde mig det omtrent umuligt at faa et Blund, men
lykkedes det mig stundom et Øjeblik, for jeg op i det
næste, vækket af den vildeste Kamptummel og den
mest gennemtrængende Hvæsen. Og under hele denne
Nattekoncert, Time ud og Time ind, hørte jeg over
mit Hoved »den Gamle fra Rundetaarn« gaa op og
ned ad sit Gulv med et Par knirkende Støvler, som
om han havde sat sig for at assistere de Musicerende
med at angive Takten til de forskellige Nummere.
Snart gik han hurtigt, snart langsomt, snart trippede
han, snart trampede han; alene af den Maade, hvorpaa
han gik, fik jeg en Overbevisning om, at Manden
maatte være forrykt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free