Jonas Tværmoses Ærgrelser / 464 (1875) Author: Erik Bøgh Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        
        

Numer Et var min gamle Tante
Lind. Det var en trofast Sjæl
— Ulykken var netop, at hun
var alt for trofast. Hendes Tro
var saa fast og urokkelig, at hun
hellere vilde gøre baade sig selv
og alle Sine til Martyrer, end
indrømme Sandheden af en eneste
kættersk Læresætning i
Hus-holdningsvidenskaben. Først da
den sidste »Flintestensmand« var
forsvunden, opgav hun med
blødende Hjerte de gammeldags
Fyrtøjer og forsonede sig med
»disse væmmelige forgiftige
Svovlstikker, der kan sætte Ild paa Huse og brænde Øjnene
ud paa Folk«, og skønt jeg anstrængte mig til det
Yderste for at bringe hende til Frafald, fastholdt hun
til sin sidste Stund de tre Trosartikler: at Trefødder
er mere brændebesparende end Komfurer — at man
ser langt bedre ved Tællelys end ved Petroleumslamper
— og at hjemmegjort Tøj er billigere en Købetøj. En
Gang, da jeg raadede hende til at anvende lidt Soda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>