Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
holdt Hus for hans Onkel, som nylig var død. »Hun
er elskværdig, munter, beleven, talentfuld, har udmærkede
Anbefalinger og udmærkede Kundskaber, • klæder sig
nydeligt og udmærker sig ved de smukkeste Øjne og
det dejligste graa Haar, jeg har set« — forsikrede han.
Hvad kunde jeg ønske mere! Overenskomsten blev
sluttet skriftlig, og den tredie Februar modtog jeg hende
paa Tolboden. Men hvilken Overraskelse! I Stedet
for den elskværdige gamle Dame, jeg havde ventet at
se, viste der sig, da alle Kaaber, Shavler og Slør var
faldne, en yppig Kvindeskikkelse i den mest frodige
Sommeralder — ganske rigtig prydet med det skønneste
og rigeste staalgraa Haar man kunde tænke sig, men kun
til yderligere Forhøjelse af hendes ungdomsfriske Teint
og hendes glimrende Øjne. Ogsaa hun lod til at blive
forundret, da hun i mig saa en nogenlunde vel
konditioneret »Yngling paa fyrretyve Aar« — hun havde
ventet at se en Principal af samme Alder som den
gamle Stiftsfysikus, tilstod hun. Da jeg halv forknyt
vovede at spørge om hendes Alder, betænkte hun sig
et lille Øjeblik og svarede derpaa: »Naar man er
saa gammel som jeg, nytter det ikke at udgive sig for
yngre: jeg er tilstrækkelig nær ved de Halvtreds.« —
Det var aabenbart en Vittighed: ingen Herre vilde
have troet hende, hvis hun havde sagt »Seksogtredive«,
og ingen Dame vilde have kunnet mistænke hende, hvis
hun havde sagt »Syvogtyve«. Det graa Haar havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
