Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
Ingen vovede, ja Ingen tænkte paa at gøre Kur
til hende.
I den korte Tid hun styrede mit Hus, hvilede der
en festlig Stemning over det. Jeg kan ikke huske
rettere, end at jeg havde Solskin, fra hun kom, til hun
rejste. Hvorledes hun bar sig ad med at styre Huset,
véd jeg ikke. Alt syntes at gaa af sig selv, hun havde
aldrig travlt, aldrig Noget at klage over og aldrig Brug
for et strængt Ord eller en imponerende Mine. Hun
forstyrrede mig aldrig under mit Arbejde, og i min
Fritid havde jeg fuldt op af Sang, Musik og fornøjeligt
Selskab, der flokkedes om hende — ogsaa som af
sig selv.
Og dog har jeg ikke haft nogen anden
Husbestyrerinde, for hvis Skyld jeg har ærgret mig saa
meget, som for hendes, eller rettere: aldrig har nogen
af de andre voldt mig saa megen Ærgrelse, som hun
uden al Skyld gav Anledning til. Det var nemlig ikke
over hende, men over den Maade, hvorpaa en Del
af min Omgangskreds optraadte mod hende, at jeg
ærgrede mig.
Uagtet mine gifte Venner var uudtømmelige i
deres Beundring over hende, og uagtet deres Fruer
endogsaa med en mistænkelig Iver spurgte mig om
hun virkelig var en saa mageløs elskværdig Dame, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
