Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4^3
Ja Vorherre bevares! Hun skulde saamænd aldrig
mere røre det Stads, om saa Huset stod i lyse Luer!
Nu skulde jeg imidlertid til at skrive, men i
Dagligstuen var der ogsaa gjort rent. Jeg maatte altsaa
rykke ind i Spisestuen, hvor der var lagt i
Kakkelovnen, og dér skulde straks Alt være i Orden. Der
var blevet afdampet noget Linned, som var kommet
fra Rullen, og havde været for fugtigt til at lægges
ned — med andre Ord: der var en stegende Hede og
en kvælende Raadamp — ikke et eneste Sted i Huset
kunde jeg finde Tilflugt. Jeg var fuldstændig husvild.
Det var hendes Debut, og Renligheden holdt ærlig
ud til det Sidste.
Den ene Dag jog hun mig ud af Huset med
Brændevinsstank — Sidse havde om Morgenen børstet
Kakkelovnen saa grundigt, at jeg ikke noget Steds
kunde nære mig for Finkelos. Den anden Dag
maatte jeg gaa fra Spisebordet, fordi jeg ikke kunde
udholde den Klorstank, hun havde frembragt ved at
helde Blegevand paa nogle gamle Pletter i Gulvet.
Den tredie Dag havde hun forpestet hele Lejligheden
med Benzin, for at befri Gulvtæpperne for nogle smaa
Oliestænk, og den fjerde Dag blev jeg husvild, fordi
der »ingen Tøre var i Luften« — Sidse havde ved
Gud været oppe Klokken Fire for at vaske Gulv, og
der var fyret i Kakkelovnen, saa den havde været
gloende. Mere kunde jeg da ikke forlange.
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>