- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
498

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498

med det uskyldigste Blik og de helligste Bekræftelser
forsikrede, at hun ikke havde sat sin Fod i den Ende
af Byen, kunde jeg ikke tro Andet, end at jeg havde
set fejl.

Der indtraf imidlertid saa mange lignende
Tilfælde, at vi ikke havde andet Valg: end enten at tro
paa Dobbeltgængeri eller ikke at tro paa hendes
højtidelige Forsikringer og uskyldige Aasyn.

Fru Brask valgte det Første, jeg det Sidste.

En Dag spiste Fruens Brodersøn, der var ansat
ved Opdagelsespolitiet, til Middag hos os.

Da Clara bragte Maden ind, fæstede han et
besynderligt Blik paa hende, og gav mig derved
Lejlighed til at føre hendes sælsomme Alter Ego paa Tale.
Fruen fortalte ham nu nogle af de mest ubegribelige
Tilfælde med hendes Usynlighed her og Synlighed der,
men de forbavsede ikke i mindste Maade Politimanden.

»Der gives endnu meget mere besynderlige Ting
mellem Himmel og Jord, Tante!« — forsikrede han.

»Læg en Gang Mærke til de Dage, hvorpaa
Adresseavisen averterer: Stort Bal i Føniks hele
Natten! — Hvis Tante da, netop, naar Klokken slaar
Tolv, vil gaa ind i hendes Kammer, saa skal De se,
at hun selv er fuldstændig usynlig, og hvis
Kammer-raaden paa selvsamme Klokkeslet vil følge med mig
ind i den omtalte Dandsesalon, skal jeg vise Dem, hvor
smukt hendes Dobbeltgængerske dandser Riil og Tretur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free