Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5oo
Lige saa snart Fruen begyndte at sige hende
Besked om hendes Forretninger, begyndte stakkels
Lotta at smaagræde, fordi hun ikke forstod Halvdelen
af Foredraget, og da Fruen saa gav sig til at hjælpe
paa Sagen ved at »tale Svensk saa godt, som hun
kunde« saa stortjöt Lotta, ti »nu forstod hon
ingenting alls« — og den Historie gentog sig hver Gang hun
ikke forstod Fruen eller Fruen ikke forstod hende.
Da hun havde været en Uges Tid hos os, skulde
hun en Dag hente Noget i Nabogaden, men i det hun
gik ud af Huset, hvor hun havde været oppe, gik hun
til Venstre i Stedet for til Højre, og da hun —
mærkværdig nok! — paa den Maade endte paa Graabrødretorv
i Stedet for i Dronningens Tværgade, saa gav hun sig
naturligvis til at »stortude.«
En velvillig Sjæl, der spurgte om Aarsagen til
hendes Taarer og fik at vide, at hun vilde til
»Drott-ningensgata«, sagde hende til Sidst, hvad Vej hun skulde
gaa — og saa gik hun paa Kristianshavn!
Her saa hun dog, at hun var gaaet fejl, og nu
brast Taaresluserne igen.
En velvillig Politibetjent tilbød hende straks Raad
og Hjælp, men han forstod desværre ikke Smålandsk,
og vidste derfor ikke bedre end at befordre hende til
Stationen, hvor hun naturligvis »stortjöt« ti Gange
højere end før, ti her blev hun jo taget i et Slags
Forhør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
