Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5°9
»Hvad er her paa Færde?« — spurgte jeg en
Gaardskarl, der stod i Flokken.
»Det er Røde-Karine, der er fuld igen.
Vægteren er gaaet efter Stigen« — lød Svaret.
Den Gang var det som bekendt Brug, at fulde
Folk — ligemeget af hvilket Køn —- blev fastbundne
til den Stige, hvorpaa Vægteren krøb op til Lygterne,
og saaledes liggende løftede op paa Nakken af to
Vægtere og baarne gennem Gaderne til Politikamret.
»Kan hun ikke komme bort paa anden Maade?«
spurgte jeg Manden og traadte nærmere for at
overbevise mig om, hvorvidt denne uhyggelige Befordring
var nødvendig.
Det var et sørgeligt Syn, der viste sig. Et
Fruentimmer paa nogle og tredive Aar, med blussende rødt
Ansigt, sad tilsølet, forslaaet og forreven paa Jorden
mellem to Møllestene og lænede sig op mod Volden.
Hun var saa beruset, at hun ikke kunde rejse sig, og
snakkede uafbrudt snart leende, snart grædende, snart
hviskende og snart raabende til stor Fornøjelse for
den omstaaende Gadeungdom, der gav Stikord til
hendes usammenhængende, til Dels meningsløse Udbrud.
»Det kan ikke hjælpe, hvad I siger! — Om I
skraaler og piber aldrig saa højt, er jeg alligevel
den kønne Karen!« — raabte hun i det Øjeblik, jeg
traadte frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
