Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5i8
— Næ—æ! At saadan en Hat og saadan en
Krukke kan følges ad!
— Se hinner med Hatten! Er det nu inte en
Skam, at hun lar sin Jon gaa i saadan en Frakke?
Og saa fremdeles.
Det kogte i dem alle Tre, men som sædvanlig fik
de to Parter to stik modsat Moral ud af, hvad
de hørte.
Karen hørte ikke andet end Beundring og
Misundelse over Hatten. Den var altsaa, som den skulde
være. Det var kun hendes øvrige Dragt og hendes
Selskab, som man spottede, som altsaa var upassende,
og som hun følgelig havde Grund til at ærgre sig over.
De to Søskende fandt tværtimod, at da de
Forbigaaende ellers ikke plejede at gjøre Bemærkninger over
dem, saa maatte det ene og alene være Karen og
hendes Hat, som gav Anledning til Spottegloserne, og
som følgelig fortjente al deres Vrede.
Lige fra Vesterport til Frederiksberg Have talte
Ingen af dem et Ord men bed Tænderne sammen,
Under Passagen forbi de saa kaldte »Spidsrodsbænke«
var Harmen over den almindelige Smilen og Hvisken
nær ved at koge over, og næppe var de Tre komne
uden for Trængslen og hen i en afsides Gang, førend
den brave Svend udbrød:
»Nu skal jeg sige Dig Noget, Karen: Saadan en
Spadseretur har jeg aldrig gjort før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
