Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Det var Karens Kæreste og hendes bedste
Veninde, der gik i Løbet den første Gang, hun var ude
med Frøkenens Hat — men det blev ikke derved.
Jo mere en Genstand — lige meget om det er en
Ting, en Person, en Sag eller en Tilbøjelighed — har
kostet os, jo større Pris sætter vi paa den. Heller
end vi vil finde os i at have gjort Opofrelser forgæves,
finder vi os i at bringe nye Ofre. Det er en gammel
Regel og Karen gjorde ingen Undtagelse fra Reglen.
Frøkenens Hat havde første Gang, hun bar den,
kostet hende en Kæreste og en Veninde og forbitret
hende en Glædesdag. »Har den været mig saa dyr,
vil jeg saamæn ogsaa have nogen Fornøjelse af den«
— tænkte hun; men af alle de Bemærkninger, der var
gjorte, indsaa hun nok, at hvis hun skulde have Andet
end Fortræd af den, maatte hun indrette hele sin
øvrige Dragt efter den. Det vilde blive dyrt, men
»havde den allerede kostet saa Meget, saa var der jo
ikke noget at betænke sig paa!«
Et Par Dage derefter aabnede Karen Døren for
en ret smuk ung Pige i en meget fejende Paaklædning.
Det var en Syjomfru, der skulde tage Maal af Fruen,
og da denne ikke var hjemme, bad Karen hende
vente og underholdt hende efter bedste Ævne. Netop
saadan en Dragt, som hendes vilde være som skabt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
