Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
og Rosalia blev tilsidst fuldstændig ellevild. Hun
sang nogle Viser — ja, Karen syntes jo nok, at de
var temmelig »flotte«, men det var alligevel ikke
muligt at lade være at le af dem. Hun havde
efterhaanden naaet den Stemning, hvori man synes, at
næsten Alt kan gaa an, og da Rosalia drillende
vedblev at kærtegne sin »Forlovede« og Vennen
parodierende begyndte at gøre Kærlighedserklæringer til
Karen, lo hun saa inderlig derover, at hun ikke var
i Stand til at tage ham nogen af hans Galskaber
ilde op.
Efter Bordet gjorde man en Lystvandring om i
den mørke Skov, og under Vejs blev de Løjer, som
var begyndte ved Bordet, fortsatte, indtil de parodiske
Elskovsforsikringer tilsidst klang som det ramme Alvor,
men heller ikke det kunde Karen blive vred over.
Hun var altfor varm baade i Hovedet og Hjærtet til
at kunne tage den kolde Forstand med paa Raad, og
til sidst gik hun leende ind paa, at hun og hendes
Kavaler, »i det Mindste for i Aften«, ogsaa skulde
være Kærester. Havde hun udholdt det i to Aar med
en saa uelskværdig Person som Stines Broder, maatte
hun da sagtens kunne vove det i et Par Timer med
en saa elskværdig Kavaler som »Grossererens« Ven —
saa meget mere, som hun virkelig var blevet aldeles
forelsket i ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
