Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - I. Hvordan Peberbøssen gik itu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
De syv og fyrretyve Aar, jeg er fyldt, generer
mig endnu ikke — for saa vidt, at jeg bærer min
Alder ganske godt og til Dato ikke har haft Udgifter
til Tandlæge og Parykmager eller gjort Bekendtskab
med nogen af de Alderdomssvagheder, hvoraf
Apotekeren lever — men det otte og fyrretyvende Aar,
som jeg ikke har tilbagelagt, foruroliger mig paa en
højst ubehagelig Maade.
Allerede den ængstelige Ivér, hvormed jeg holder
paa Tallet »Syv og fyrretyve«, endskønt jeg om faa
Dage fylder Otte og fyrre, og den Utilbøjelighed, jeg_
forud føler til da at sige: »Jeg gaar i mit ni og
fyrretyvende Aar, er Symptomer, der forstemmer mig; ja
selv det Velbehag, hvormed jeg foran Spejlet har
forvisset mig om, at mit Haar vedbliver at være mørkt,
og den Gammelmandsglæde, hvori jeg forleden greb
mig, da Skrædderen udtalte sin Beundring over, at
jeg har bevaret min ungdommelige Figur — det er
slemme Tegn.
At det er en hypokonder Frygt, der i disse
Følelser tror at se et Forvarsel for de Sjælsskrøbeligheder,
som ender med, at man »gaar i Barndom« — det
indrømmer jeg gerne Doktor Malm, men hvad hjælper
det? Frygt er Frø. Af Sygdomsfrygt udvikler der
sig Sygdomme, af Angst for Galskab kan man gaa
fra Forstanden, og af Rædsel for at blive en gammel
latterlig Pebersvend kan man let gaa hen og gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
