Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - I. Hvordan Peberbøssen gik itu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Krank har fuldstændig veget Pladsen for den lille,
blege, nervøse, vripne, pyntede og pretensiøse Fru
Sivertsen.
Min Vens Lykke har imidlertid bestandig været i
Tiltagende, og fra det Øjeblik, da hans velsignede
Emilie skænkede ham en Datter, der tegner til at
blive hendes udtrykte Billede, kender han ingen
Grænser, hverken for den eller for sine Forpligtelser.
Han holder, hver Gang han ser mig, en Prædiken
over Skriftens Ord: »Gak hen, og gør ligesaa!« og
forleden, da jeg spurgte ham paa Ære og Samvittighed,
om han aldrig havde set nogen Tøffel i den Fane,
han havde svoret til, forsikrede han, at hele Historien
om Tøffelvæsenet var en komplet Fabel. I den Grad
har han lært Subordination ved Regimentet.
Jeg forstaar maaske ikke at vurdere den
ægteskabelige Lykke, men for mine Øjne har det Paradis,
som han lover enhver syndig Pebersvend, der vil
omvende sig i den ellevte Time og gøre som han, ikke
noget særdeles fristende Ydre, og trods alle hans
Beskrivelser over dets Herligheder, kan jeg ikke frigøre
mig for den Overbevisning, at der udfordres en
Fanatikers Tro eller en Hazardspillers Letsind for at gifte
sig med en ung Pige, efter at man selv er kommet et
godt Stykke ind i den tredie Snes — især naar den
Udkaarne er en aldeles uforsørget Pige, der gør »et
udmærket godt Parti.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
