Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 ii
hvem han paa Manges, saare Manges Vegne vilde
bede det ærede Selskab ikke at glemme, og det var
— Borgeren Tværmose« — og saa kom der en saa
kvalmende Lovtale over mine Borgerdyder og
Borgerbedrifter, at . . . Puh! Det var, som om man havde
aabnet den Grav, hvori Bespisningslyriken fra Frederik
den Sjettes Tid har hvilet siden min Barndom.
Den simple Kendsgerning, at jeg har anvendt en
Del af mine altfor mange ledige Timer, dels til løbende
Forretninger og dels til Skriveri for et Par Foreninger,
der virker til gode Formaal, blev paa den gyseligste
Maade forherliget saaledes, at da jeg af Skamfuldhed
slog Øjnene ned, trode jeg at se mit eget Karrikatur
i Transparent, omgivet af Basunengle og bekranset af
Asylfruer og Bazarfrøkener. Intet var ham helligt, det
Afskum, han snakkede om Sagas Griffel og romerske
Egeløvskroner, han citerede Øhlenschlæger, Garbrecht
og Bibelen mellem hinanden, og fortalte, saa vidt jeg
husker, endogsaa, at jeg, ligesom Job, havde været
»den Blindes Øje og den Haltes Fod«.
Vist er det, at jeg var lige ved at kunne sætte
mig ind i Jobs Sted, da han plaget til Fortvivlelse af
sine veltalende Venner, ønskede sin Fødselsdag
udstrøget af Almanaken. Jeg kan hverken beskrive den
irriterende Selvbehagelighed, hvormed han gentog og
varierede de Sætninger, som pinte mig aller mest, eller
den Virtuositet, hvormed han fik sin Stemme til at
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
