Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i3
Vilkaarlighed prisgivne Tværmose. Han vilde kun
fortsætte det homiletiske Foredrag over Jobs Bog.
Da han som Læge vidste, at jeg ikke vilde befinde
mig vel’ efter en saa stor Dosis Ros, saa agtede han,
ligervis som Elihu Barakels Søn, at maale Job Skæppen
fuld. Han vilde blot holde sig til den mod Staten og
Menneskeheden højforræderiske Pagt, som Job
Tværmose »havde indgaaet med sine Øjne: aldrig at give
Agt paa nogen Jomfru«. Og saa gik det naturligvis
løs paa os samfundsfjendske gamle Ungkarle, indtil
han endte med den Meddelelse, at han havde idømt
mig en Pilegrimsrejse til den hellige Fader i Rom, for
at jeg i selve Pavestaden kunde gøre mig bekendt med
Cölibatets Virkninger, og vende tilbage enten som en
omvendt Synder eller som en rigtig forstokket Asket,
med Tonsur og Munkekutte, og det var til denne
forestaaende Valfart, han bad Alle ønske mig Lykke
paa Rejsen — o. s. v.
Det gav lykkeligvis Talen en mindre højtidelig
Retning.
Jeg tænker virkelig saa smaat paa at følge
hans Raad.
Han fik i Dag Vand paa sin Mølle og god
Lejlighed til at gentage sin Ordination, da han kom op for
at se, hvorledes jeg befandt mig i Begyndelsen af min
Ensomheds 49de Aar. Jeg viste ham nemlig paa
Trods alle de Buketter, jeg havde faaet af Niecer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
