Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i 8
Og, da det falder mig ind i Dag,
At det maa være en vanskelig Sag
I kedelig, fredelig Ro og Mag
At bære saa megen Frihed alene,
Saa skal jeg sige Dig, hvad jeg vil:
Jeg vil ønske, at Himlen Dig vilde forlene
Den behørige Hjælp dertil —
Det vil sige:
Ikke saadan en Tolvaarspige,
Der efter Alderen var Din Lige,
Men en net lille Frøken, der gaar
I det ... ja det nogl eogtyvende Aar,
Hvorved vi saa gerne staar stille —
Helst et rigtig forfløjent lille
Væsen, der kunde regere og skille
Dig af med lidt af den Frihed og Ro,
Hvoraf Du har mere end nok for To —
Var vel det Ønske saa ilde?
Tro mig: det var til Dit eget Gavn!
Det er Synd, at Du saadan vil pine
Alle de Piger i København,
Der tænker paa Dig med Suk og Savn.
Og venter paa Dig med aaben Favn!
Tag en! — men en med et passende Navn . . .
For Eksempel
Regine.
»Der har De Teksten til de syv Par Tøfler, og
det verficeret med en saadan Forvovenhed, at man
kan blive forskrækket derover. Dersom den smukke
Frøken agter at regere saadan over sin Mand, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
