Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
deres Gjæld, lade sig slaae Plader af dem og til-
give dem alle deres Daarskaber, men uagtet alle
disse Fordringer, der stilles til ham, har han ikke
det fjerneste Krav paa Respekt eller Taknetnme-
lighed.
Jeg kom engang til at tale med en fransk
Kritiker om de komiske Fædres Skjæbne paa Sce-
nen, og spurgte ham, om han troede, at Publikum
i et nyt Stykke vilde taale, at en Scapin i Søn-
nernes Tjeneste piinte, plagede og latterliggjorde
de gamle Herrer. ,,Hvorfor ikke?« — svarede
han — »En moderne Forfatter vilde kun ikke som
Moliere paa Personlisten anføre Octavio og Le-
ander som Sønner as de gamle Syndebukke,
han vilde gjøre de unge Mennesker til deres Ne-
voer, og naar Argante og Geronte ikke var an-
det end Onkler, vilde man naturligviis finde det
aldeles i sin Orden, at de maatte spytte i Bøssen
til ,,det lille bitte Muulcesel« og ,,den forbandede
Gallej« — ja, man vilde endogsaa more sig over,
at de blev puttede i Sækken og gjennempryglede.
,,Man er Onkel, eller man er det ikke,« — siger
Scribe.«
Senere, da jeg beklagede mig over dette Vo-
tum hos en dansk Vandevillist, sik jeg omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
