Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
det har ikke været mig muligt med min bedste
Villie. Lad nu Onkel dømme imellem os!
—— Ja, lad ham det! Der var nu for det·
Første ham, Kandidaten, Din Lærer... !
—— Ja, ham sværmede jeg for, saalcenge jeg
gik i Skole, fordi han kurede til mig i Timertie
og gav mig gode Karakterer, enten jeg kunde mine
Lektier eller ikke, men da jeg blev konfirmeret, gik
det over, og det kan da virkelig ikke fornndre
Nogen. Tænk Dig Onkel: den Dag, jeg sagde
Farvel til Jnstitutet, holdt han en formelig Præ-
ken for mig i den Tro, at det var en Kjærlig–
hedserklcering — en formelig Præke11 paa tre Of-
taver med Smør i de høje Toner og Tremolando
i de dybe, skrækkelig rørendel Dagen efter vilde
han hilse paa Tante og høre »det Svar, som skulde
afgjøre hans Lykke herneden«, men jeg er neppe
kommen hjem, førend tre af mine Skoleveninder
af næstceldste Klasse kommer styrtende op til mig
og spørger »om de saa maa gratulere 1nig?« Jeg
lader naturligviis, som om jeg ikke forstod et
Ord af, hvad de sagde, og spørger, hvad de mener.
Saa tager den ene af dem en sammenlagt Papirs-
lap frem og begynder at læse for mig. Det var
Prækenen, som han havde lært sig udenad og re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
