Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
sen falder af hendes Haar, falder Kronbladene af
Bægeret: Blomstens Liv er forbi, Frugten lever
kun i de Spirer til nye Blomster-, som den gjem-
mer i sit Skjød. Forældrene har kæmpet og stridt
for at naae denne Dag; den er Ykommen, og nu
staaer de med vaade Øjne, omtrent som oin de
havde fulgt deres kjære Borii til Toldbodeii og
saae Skibet støde fra Land; dertil har de al
Grund, de tager virkelig Afsked med dem for stedse.
Søn og Datter forlader nu deres Hjem for selv
at blive Fader og Moder; kommer de tilbage en-
gang imellem, er det- kun i Besøg. Og Brude-
folget, har det maaskee Smiil paa Kind ag Jubel
paa Læbe? Nej, Allesammen, Gamle og Unge
staaer hojtidelige og alvorssulde. De Unge føler
instinktmæssigt, at det er et Liv, de følger til Jor-
den, og faaer Hjertebanken, idet de tcenker: Den
Vej skal ogsaa Du engang! —- aldeles den samme
Tanke, som gjennemfarer Ligsolget· De Ældre
seer ikke mindre vemodigt heri paa Brudeparret.
»Saaledes stod ogsaa jeg engang for tyve Aar siden«
—- sukker Matronen —- »hvor Tiden dog gaaer,
og hvor den forandret-!« —- »Saadan gik ogsaa
jeg engang op til Alteret« —— sukker Gubben —
»siden den Tid er jeg stadig gaaet nedad!« Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
