Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
jeg, idet jeg endnu engang gjennemløb de fatale
Papirer.i Han bed sig i de tynde Læber, skred
Kvitteringen, fik Pengene og luskede af.
Jeg var et Øjeblik uenig med mig selv om,
hvorledes jeg skulde afsende dette Papir. Jeg
kunde lægge··det i et Brev til min Søster og led-
sage det med brillante Variationer over de vise Brø-
dres Yndlingsthe111a: »Hvad sagde jeg 1799? ——«
men derved vilde jeg kun tilfoje hende en unyttig
Smerte og ham en Ydmygelse, som han neppe
vilde undlade at hævne paa sin Kone. Jeg kunde
sende ham Dokumentet, indsvøbt i alvorlige Fore-
stillinger og indtrængende Formaninger, men der-
ved opnaaede jeg ikke Andet, end at han kom til
at staae i en trykkende Taknemlighedsgjaeld til mig
og som Følge deraf vilde føle sig forpligtet til ved
første lignende Lejlighed at henvende sig til mig
og ingen Anden. Jeglagde derfor Kvitteringen i
et Stykke Papir, hvorpaa der ikke stod Andet end
de Ord: »For denne Gang, og dermed Basta!«·
Haandskriften var fremmed, og Brevet, der var
adresseret til hatn egenhændig, fik sit Postftempel
i Aarhuus; han havde saaledes ikke nodig at gjætte
hvor det kom fra, og jeg skal give hans Delika-
tesse det Vidnesbyrd, at han aldrig har generet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
