Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
forsikkrede at havei’ hørt Gubben, der under Syg-
domsansaldene ikke kunde rejse sig iSengen, dundre
cheggen og paa Sengefjælen, mens Frøkenen
aldeles rolig hamrede Arien: ..Jeg bliver her og
holder Stand«, af »Johan af Paris« , paa sit
Piaiio. Nok er det: Hun blev og holdt Staiid,
og inden kort Tid havde hun i den Grad tæmmet
og kuet den gamle Bramarbas, at haii ikke havde
anden Villie end hendes. Efter fire, fem Aars
Forløb tog hans Sygdom saa voldsomt Overhaatid,
atLaegen en Middag betroede min tappre Niece,
at anben kun havde nogle faa Timer tilbage.
Huti var ene hjemme, men fattet som altid sendte
hun ojeblikkelig Bud efter Præste11, gik derpaa ind
til Kaptajnen, fortalte ham, hvad Klokken var sla-
gen, og foreholdt ham med sin sædvanlige uimod-
staaelige Energi hans sidste Pligter. Da Moderen
henimod Aften kom hjem, traf hun to Syjomfruer
ifærd med at klippe sorte Kjoler. »·Hvad skal det
betyde?« spurgte hun forbauset. »Min Mand,
Kaptajnen, er dodl« svarede Dattereii med ro-
lig Vcerdighed. Den ferme Uriane havde friet,
staaet Brud, været Ægteh11stru, lukket sin salig
Mands Øjne, indtraadt i Enkestanden, sendt An-
meldelse til Skifteretten og Bud til Snedkeren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
