Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Enden blev naturligviis, at jeg maatte give
Afkald paa min Nattero og flytte op ved Mørke-
vold.
Jeg forsonede mig snart med mit nye Logis.
Min Værtinde Fru Salling var en yderst skikkelig
gammel Kone, lidt vel gammeldags i sine Ansku-
elser, men inderlig velvillig og velmenende. Hun
havde en overordentlig smuk attenaarig Datter og
en lille Sønneson paa 6 Aar, der havde mistet
begge sine Forældre, et Pragtexemplar af ales en-
fants terribless«. Det varede ikke længe, før jeg
var som hjemme i Familien, og efterhaanden avan-
cerede jeg til Frttetts altbetroede Raadgiver, Frø-
ken Alvildas Sprogloerer og den lille Rolfs
Legekammerat eller Bussemand efter Omstændig-
hederne. Et Par Aftener om Ugen havde jeg nu
besatte med at læse Fransk og rette Stiil for min
smukke Elev, fortælle Kroniker for Puslingen og
fnngere som Mægler og Tolk mellem Fruen og
den unge Kunstner, der havde lejet Kvistværelfet.
De To disputerede altid. Han var ligesaa langt
forud for vor Tid, som hun var bagefter den, og
da de Begge — som Damer og Kunstnere i Al-
mindelighed —— ansaae sig for emanciperede fra
det Pedanteri, som man kalder Logik, førte deres
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
