Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
digt, efterat Du havde udtalt Dig saa tydeligt i
et heelt Selskabs Nærværelse. Om det saa var
de gamle Frøkener, saa»— forstod de ojeblikkelig, hvem
det var, Du meente.
——— Hvem jeg meente?
— Det manglede blot. Du vil altsaa gaae
fra Dine Ord og lade mig staae i Stikken? Veed
Du hvad, min kjære Onkel Jonas: Det kalder
jeg virkelig en nobel Opførsel! Du jamrer over,
at Du er Pebersvetid — Dit tilstaaer, at Du ikke
kan tænke Dig nogen større Lykke, end den at
blive gift — Du siger uforbeholdent, at Den, Dit
gaaer og sukker for, er en ung, smuk Pige, og at
Ulykken kun er den, at hun ikke vil have saadan
en gammel Kaalstok· ——— Var det maaskee ikke
Dine egne Ord? — Og naar saa jeg har ryddet
alle Hindringer tilside, og fkaffet Dig baade Mos-
derens Samtykke og" Pigens Ja —- det Sidste
holdt saamænd haardt nok, efter hvad den Gamle
sagde! saa gaaer Du fra det Altsammen, ja
det lader næsteti til, at Du har isinde at sige mig
Ubehageligheder ovenikjøbet, rigtig ligesom det var
Dig, det var gaaet ud over.
— Ja, jeg skulde rigtignok mene...
— Men det kan da aldrig vcere Dit Alvor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
