Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
sætter. Jeg glemte, at jeg var Kavaleer og hun
Dame, gik hen til hende og opgjorde paa engang
det nye og alle de gamle Regnskaber. Uden at
lade hende komme tilorde veeltede jeg hele den
Skjæppe, man havde maalt mig fuld-, ud over
hende. Det havde hun ikke ventet — mindst af
mig. Hun lod til at være bleven rort. Jeg saae
endogsaa Noget, det- lignede Taarer, i hendes
cØjne.
»Jonasl« sukkede huii — Du veed, at jeg er
ubesindig, men Du veed ogsaa, at der ikke er Ondt
i mit Hjerte. Jeg beder . . .«
»Beed ikke mig om Noget!« — afbrød jeg
hende forbittret. »Jeg kan ikke engatig betale, ·
hvad jeg skylder Digl«« -
— Jonas! Jeg lover Dig . . .
— Lov mig ikke Noget! Jeg har allerede
faaet Nok af Dig. Farvel, og Tak for vort Be-
kjendtskab!
Jeg skyndte mig hjem og angrede mig, alt
hvad jeg kunde. »
Inden’ en Time var forløben, modtog jeg et
Brev fra hende. Jeg slog ojeblikkelig en Kon-
volut om det og sendte det uaabnet tilbage.
Morgenen derefter fik jeg en overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>