Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
ogde er mange! —- til Deres naturlige Fjender,
den vil af Alle, der ikke kjender Dem ——— og de
er endnu mange flere —- blive opfattet som et
Tegn paa, at De er forbittret over, at man ikke
har gjort Dem til Justitsraad, og — hvad
der er det Alleraergreligste ——— man vil lige til
Deres Dødsdag vedblive paa Drilleri at kalde
Dem »Hr. Kamnierraad—«. - De vil kun opnaae
at faae et Øgenavit istedetfor en Titel. Gjør nu,
hvad De vil!
Jeg gjorde Ingenting. Jo, det er sandt:
Jeg ærgrede mig i Stilhed ; gav i Stilhed Manden
Ret og indrommede i Stilhed for den kommende
Tid Fru Landsskrcek første Plads i mit Litani.
Jeg stoppede Bomuldi Ørene, for at høre saa lidt
som muligt til »Hr. Kammerraaden«, som Enhver,
der havde to Ord at sige mig, med irriterende
Kunstfcerdighed vidste at anbringe baade for og
efter og imellem dem. Jeg gjorde endogsaa Gilde
paa Skhdebanen og holdt selv en efter Sigende
meget morsom Tale om min Ophøjelse, men —-
jeg vil tilstaae det ganske ærligt — jeg ærgrede
mig over, at de Andre fandt den saa morsom.
Det piner mig formelig, naar nogen Anden end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
