Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
som jeg den foregaaende Dag havde forkastet med For-
agt, forekom mig nu meget fornuftige. Jeg fandt endog,
at jeg havde været en Nar, som havde nølet saalænge,
og jeg foresatte mig at sige Alt. Jeg ventede følgelig
blot paa en Jndledning, da Professoren reiste sig, tog
sin Hat og vilde gaa ud.
Skulde han forlade Huset og stænge os inde?
Det maatte aldrig ske!
»Onkel!« sagde jeg.
Han hørte ikke-
»Onkel Lidenbrockl« gjentog jeg høiere
»Hvad er det?« spurgte han som en Mand, der
pludselig vaagner.
»Nu vel! Nøglen?«
»Hvilken Nøgle? Nøglen til Gadedøren ?«
»Nei!« raabte jeg, »Nøglen til Gaaden.«
Professoren betragtede mig over sine Briller, og
da han sandsynligvis opdagede et ualmindeligt Udtryk
i mit Ansigt, greb han mig heftigt i Armen, og saa
spørgende paa mig uden at kunne tale. Aldrig var et
Spørgsmaal bleven klarere fremsat.
Jeg nikkede med Hovedet.
Han rystede medlidende paa sit, som om han talte
med et galt Menneske.
Jeg nikkede endnu stærkere
Hans Øine begyndte at funkle, og hans Haand
klemte mig foruroligende.
Denne stummeKonversation vilde have interesserer
den ligegyldigste Tilskuer. Jeg blev næsten bange for
at tale af Frygt for, at Onkel skulde kvæle mig i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
