Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
76
det blev sumpigt og mindre godt at komme frem paa.
Ofte maatte vi vade over Bække og Elve og passe
paa, at Bagagen ikke blev vaad. Egnen blev stedse
mere og mere øde, men ved en Bøining af Veien mødte
vi et menneskeligt Væsen, hvis blotte Syn uvilkaarligt
frembragte Væmmelse paa Grund af sit szophovnede,
skaldede Hoved med glindsende Hud og de modbydelige
Saar, som kom tilsyne gjennem de mange Huller i
hans pjaltede Klæder-.
»Guds Fred!« sagde Hans, idet vi rede forbi, og
derpaa vendte han sig om til os og sagde:
»Spedalskl«
Denne frygtelige Sygdom er meget almindelig
paa Jsland Den er ikke smitsom men arvelig, hvorfor
det er forbudt disse Stakler at gifte sig.
Dette Syn kunde just ikke oplive det overordentlig
triste Landskab. Jutetsteds faaes et Træ eller et levende
Væsen uden et Par Heste, som Eieren havde jaget ud
for at sørge for sig selv, og som forgjæves søgte et
Græsstraa paa de vulkanske Sandstrækninger. En enlig
Falk svævede høit oppe over vore Hovedet og fløi der-
paa med hurtige Vingeslag mod Syd. Den omgivende
Natur gjorde mig melankolsk, og jeg ønskede at kunne
følge Fuglen til mit Hjem.
Denne Nat maatte vi tilbringe i en forladt Ruin,
hvor jeg for min Part frøs dygtigt.
Den følgende Dag frembød intet mærkeligt, vi
havde bestandig den samme sumpige Jordbund, samme
Ensformighed og samme triste Omgivelser. Om Afte-
nen vare vi komne halvveis mellem Reikjavik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
