Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
as Snefjeld, vi se her to Spidse, en i Syd og en i
Nord, og Hans vil sige os, hvad Jslcenderne kalde
den, vi staa paa.«
.,Scartaris !« svarede Veiviseren.
Onkel sendte mig et triumpherende Øiekast
»Lad os begive os til Krateret,« sagde han.
Snefjeldets Krater er en tragtformig Aabning,
hvis Munding er omtrent 1Z4 Mil i Diameter; Dyb-
den, vil jeg antage, er omkring 2000 Fod, og Bunden
kan ikke være over 500 Fod i Diameter, saa at man
med Lethed kan stige ned ad dens ikke meget steile
Sider. Ved at se denne gabende Aabning maatte jeg
uvilkaarligt tænke paa en uhyre Musketmunding, en
Tanke som just ikke virkede beroligende.
»At ville stige ned i et Gevcerlvb, som maaske er
ladt, og som muligens kan gaa af ved mindste Stød,
det er jo Galskab,« tænkte jeg ved mig selv, men nu
var det forsent at ville vige tilbage. Med ligegyldig
Mine satte Hans sig igjen i Spidsen for Toget, og
jeg fulgte taus efter. For at lette Nedstigningen gik
vi frem i store Ellipser mellem en Masse vulkanske
Stene og Klippestykker, hvoraf nogle rykkedes ud af
sine Leier og styrtede ned i Bunden, hvor deres Fald
frembragte en forunderlig klangfuld Gjenlyd. Enkelte
Steder traf vi paa indvendige Snebrceer, hvor Hans
gik frem med den største Forsigtighed, idet han under-
søgte med sin Stok, om der fandtes skjulte Revner.
Paa tvivlsomme Punkter forenedes vi indbyrdes ved et
langt Toug, saaledes at de Øvrige kunde trække den
op, som muligens styrtede ned. Det var en fornuftig
men ikke aldeles betryggende Forsigtighedsregel·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
