Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
de utallige smaa Vandfald ned ad Kraterets Sider.
Onkel var aldeles ude af sig selv; forresten kunde selv
det taalmodigste Menneske blive fortvivlet ved saaledes
at ftrande lige ved Jndlobet til Havnen.
Sorg vexler imidlertid med Glæde, og det var
forbeholdt Profesfor Lidenbrock at blive tilfreds efter
saamegen Skuffelse og Ærgrelse. Den næste Dag var
Himlen vistnok fremdeles overskyet, menom Søndagen
den 28de Juni slog Veiret om med Maaneskiftningen.
Solen sendte fine gyldne Straaler ned i Krateret, saa
at hver Sten, hvert Klippestykke, hver Forhoining kastede
sin Skygge. Dette var ogsaa Tilfældet med Scartaris,
som ved Middagstider med fin Skygge berørte Randen
af det midterste Svælg
»Der er detl« raabte Professoren henrykt, .,der
er Veien til Jordens Centrum. «
Jeg betragtede vor Veiviser.
»Afsted!« sagde denne uden at forandre en Mine.
»Affted!« gjentog Onkel.
Klokken var da et Kvarter over 1 om Eftermiddagen.
xvlL
Nu begyndte den virkelige Reise. Jeg havde ikke
hidtil seet ned i det bundløse Dyb, som skulde sluge
os. Endnu kunde jeg nægte at følge med, men jeg
fkammede mig ligeoverfor Hans, som med saamegen
Rolighed vilde tage fat paa Foretagendet, og vilde ikke
være mindre tapper end han. Havde jeg været alene
med Onkel, vilde jeg paany have fremfgrt mine Indven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
