Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Klokken 6 om Aftenen gav Onkel Signal til Hvil,
og vi vare da komne 2 Mil mod Syd men neppe V4
Mil i Dybden. Vi spiste i Taushed og søvnede ind.
Vore Forberedelser for Natten vare meget simple, hele
vor Seng bestod i den haarde Stenbund og et Reise-
tæppe, som vi rullede om os. Vi havde hverken Kulde
eller farlige Besøg at frygte for. Reisende, som trænge
ind i det Indre af Afrikas Ørkener eller i de ameri-
kanske Urskove, ere nødte til at staa paa Post og afløfe
hverandre, medens de Øvrige sove, men, hvor vi vare,
herskede ubetinget Ensomhed og Sikkerhed. Her fandtes
hverken vilde Mennesker eller Dyr.
Vi vaagnede den næste Dag raske og udhvilte og
fortsatte vor Vandring.· Det var umuligt at saa noget
Begreb om det os omgivne Terræns Beskaffenhed paa
Grund af det tykke Lavabelæg, som skjulte det. Istedet-
for at trænge dybere ned i Jordens Indre syntes Corri——
doren at holde sig horizontal, ja endog at skraane opad-
mod Overfladen igjen, og henimod Klokken 10 om
Formiddagen blev dette saa tydeligt, og Marschen saa
anstrængende, at jeg maatte sagtne min Gang.
»Nu da, Axel·!« raabte Onkel utaalmodig.
»Jeg kan ikke mere,« svarede jeg.
»Snak! Det er ikke muligt efter blot 3 Timers
Gang paa en Vei, som er saa let.«
»Det kan gjerne være, at den er let, men det er
sikkert, at den er trættende.«
»Det gaar jo ned ad Vakke hele Tiden.«
»Nei undskyld! det bærer tvertimod opover.«
»Opover!« sagde Onkel, idet han trak paa Skul-
drene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
