Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Grad af Stivsindethed. Jeg kunde ikke tie længere,
tog op et vel konserveret Skjcel, som havde tilhørt et
Dyr, der lignede den nuvcerende Kjelderorm, og rakte
det til Onkel.
»Sel« sagde jeg.
»Nu vell« sagde han, »det er Skjoldet af en af
de nu forsvundne Trjlobiter og intet andet.«
»Men hvad slutter Du deraf?«
»Maaske det samme som Du; vi have forladt
Granitleiet og den Vei, Lavastrommen har fulgt. Det
er meget muligt, at jeg har taget feil, men jeg er ikke
sikker, førend vi have naaet Enden af Corridoren.«
»Du kan have fuldkommen Ret i at ville fortsætte,
men vi have en meget truende Fare at befrygte.«
»Hvilken?«
»Vandmangel.«
»Bi skulle indskrænke de daglige Rationer.«
Xx·
Det var sandelig nødvendigt at gribe til denne
Forsigtighedsregeb thi vi havde kun Vand for 3 Døgn,
hvilket jeg lagde Mærke til, da vi spiste til Aften. Og
vi kunde ikke have Haab om at finde nogen underjordisk
Kilde i dette Terræn fra Overgangsperioden.
Den næste Dag fremviste Corridoreu den samme
Uendelighed af Hvælvinger, og smittede af vor Vei-
visers Indesluttethed gik vi fremad i Taushed. Det
bar ikke længere op sad Bakke, i al Fald ikke i nogen.
mærkelig Grad, undertiden syntes Veien endog at skraane
-
«
!-
I
«
C
»
7
i
?-
Ti
l
«-.- sk-.-«s—·–·«t-« ? M- Tag-»- «-«-·—s s-
«—-... —-...-.——-.-———.-—·-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
